smagning 100 fra lille oern noter

Smagning nr. 100 - 1 smagning i marts - noter fra Ørnen i Kolding

Så var det atter blevet tid til, en aften I The Whisky Cellar I Brejning. Denne gang var anledningen smagning nr. 100 og temaet var whisky fra 1930’erne til 00’erne, eller som de skriver på hjemmesiden ”Whisky i verdensklasse”. For resten en meget flot ny hjemmeside, jeg anede ikke at Palle lå inde med så store it-kompetencer! Flot arbejde;o). Det er dog ikke den eneste nye kompetence, som jeg vil introducere jeg for ift. Palle, men mere om det senere.Aftenens program var lagt på hjemmesiden, en meget sjov måde at præsentere det på. Det skal dog lige siges, at det også var her, at aftenens eneste skønhedsfejl dukkede op. Det obligatoriske program, som udleveres i køkkenet manglede, og vi bare fik en blank A4 side da vi kom ned i kælderen. Her tænker jeg faktisk mest på de ældre som deltager, de har jo svært ved at høre og holde om en kuglepen, så for dem er det nok rart med et program på papir. Så mon ikke den lille ups’er er rettet til næste gang. Nu har Palle jo vist sine it-færdigehder, så at kreere og printe et program, skulle jo være en smal sag. Det skal også lige nævnes, at TUC-kiksen var tilbage igen. Måske dette hænger sammen med, at en unavngiven person ”mobbede” Palle og Claus med det, til vores sidste smagning.Så må vi hellere komme til det det helle handler om nemlig whisky.

Starter

Det var som sædvanlig en blend, men hvilken en af slagsen. Palle havde støvet nogle gamle flasker InverHouse op, på deres seneste whiskytur til Italien. De havde angiveligt ligget i en kælder i 40 år og havde en del patina. Det skal være usagt, om det har noget med Palles alder at gøre, at han forelsker sig i gamle flasker med meget patina!En meget blød, mild og drikkevenlig dram på 40% og en anslået alder omkring 8 år. En rigtig god start og en sjov ”whisky” at smage.

Aftenens første whisky

Noter fra Ørnen i Kolding

Aftenens første whisky

Linkwood fra 1939, 37 år og på 40%.Kunne aftenens første whisky også være aftenens højdepunkt? Det måtte tiden jo vise. Det var i hvert fald en oplevelse, at smage whisky som højest sandsynligt, er lavet før England erklærede Tyskland krig i 1939.Linkwood’en havde en helt fantastisk duft, meget klassisk whisky (lidt spøjst, når det er sherry). En man bare kunne sidde og dufte til hele tiden. Fantastisk. Smagen var lidt mere dæmpet, dog stadigvæk meget blød og cremet. Den bider lidt på tungen, specielt set i lyset af alderen og destilleringstidspunkt. Den giver faktisk en dejlig varme, som også forsætter i eftersmagen. Super whisky.

Aftenens anden whisky

Jeg kan lige så godt indrømme, at det da er dejligt, at der er kommet noget ud af det herrens år 1949! Duften her er mere frisk, der er lidt mere liv og bid i den. Klassisk sødme med en anelse frugt og malt. Smagen er klassisk whisky, malt og sødme og meget enkel (ment på den positive måde). Den har mere kant i Linkwood’en, selvom den også er på 40% og bider godt i tungen. Det er endnu en super klassisk whisky, som bare smager super godt. Her er ingen dikkedarer, bare ren whisky, hvilket også præger eftersmagen. Klasse.

Aftenens tredie whisky

Da jeg så aftenens program, var dette en af de whiskyer jeg så allermest frem til at smage. Og den levede så sandelig op til forventningerne. Det skal lige siges, at jeg er meget glad for HP, så jeg er måske en anelse forudindtaget: o).Duften er dejligt bourbon-agtig og med en dejlig blød røg. Smagen er også præget af en dejlig balanceret røg, præget af sødme og malt. Man kan sagtens mærke, at vi lige er gået 3% op og den bider på den fede måde i munden. Klasse. Eftersmagen er dejlig lang og varm. Super whisky.

Aftenens fjerde whisky

Aftenens ældste whisky og første fadstyrke. Duften er meget klar og man fornemmer tydeligt, at der er kommet flere procenter i glasset. Meget klassisk Glenfarclas. Smagen er mindre sød end klassisk Glenfarclas, men stadig super god. Man kan fornemme toner af frugt og træ og en anelse sherrysødme. Eftersmagen er dejlig lang og man fornemmer stadigvæk den lidt højere styrke.Dejligt med en fadstyrke whisky til at rense ganen inden de verdens berømte sandwiches.

Og så er det, vi er nået til Palles anden kompetence. Det har ikke så meget med denne smagning at gøre og så lidt alligevel. Sidst vi var til smagning, var Palle alene hjemme og skulle derfor selv stå for rugbrødsmadderne.

Det klarede han faktisk meget godt, men det var dog en fornøjelse at have Inger-Marie tilbage i køkkenet og de fantastiske sandwich. De er bare prikken og det altid berømte i, de er lige det ekstra der gør, at whiskyerne bare lige smager lidt bedre.

Anden halvleg startede med en Famouse Grouse som starter, så smagsløgene igen bliver tunet ind på whisky.

Aftenens femte whisky

Aftenens femte whisky var en Port Charlotte fra 2003, 10 år på 46%. Og så vil den skarpe læsser selvfølgelig tænke: hvorfor hopper vi fra 60’erne til 00’erne? Det skal jeg være usagt, men i hvert fald vendte vi programmet om og startede i 00’erne for at slutte anden halvleg i 70’erne.Duften er præget af røg/tørv en anelse jod og ellers en dejlig sødme. Smagen er klassisk PC og ligger sig rigtig meget op ad smagen. Bourbon fadet spiller klart ind og giver et godt sammen spil med de 46%, som jeg synes er en dejlig styrke. Her er der stadigvæk bid, men også plads til, at smagene kan træde frem ift alkoholen. Eftersmagen er meget kort.

Aftenens sjette whisky

Denne whisky havde jeg også set meget frem til. Macallan og så fra den sagnomspundne aftapper mr. Samaroli. Duften er mere heftig og alkoholpræget end de 45% lægger op til. Duften er lidt mærkelig og skarp og meget atypisk en Macallan på sherryfade. Claus var endda ude i noget stald-agtigt. Smagen er præget af nødder, måske lidt gin og gran? Og en anelse tør. Eftersmagen er bedre og hænger ok i munden. Jeg vil give Palle ret i, at havde man smagt den blindt var den en fin whisky, men når man nu er klar over, at det er en Macallan fra Samaroli, så er jeg en anelse skuffet.

Aftenens syvende whisky

Duften er præget af den meget høje alkoholprocent. Når man lige får vænnet sig til procenten træder en sød og behagelig af pære og måske lidt læder frem. Smagen er som duften præget af styrken og den bider rigtig godt i munden. Den giver en masse mundvand. Smagen er sød stadigvæk lidt pære og træagtig. Denne whisky kan sagtens klare lidt vand og det gør den mere blød og fløjsagtig i munden.

Aftenens sidste whisky

Duften er præget af klassisk bourbon. Sød og træagtig. Super duft. Smagen følger i sporet fra duften og er igen præget af bourbon og en dejlig sødme, som er sådan lidt honningagtig. Den smager bare super godt. Er meget blød og fløjsagtig i munden. Af frugt for at gentage mig selv, så er eftersmagen i samme tråd som duften og smagen, den er bare dejlig og bliver hængende. Super dram. Når man smager Springbank i denne klasse, kan man godt forstå, at det er Claus’ hofmærke. En sjov lille anekdote er, at den er bottled på Claus’ fødselsdag 28/10-2000.

Endnu en super aften i kælderen nærmer sig sin afslutning og hvis jeg skal prikke en favorit ud, så er det umuligt. Ingen tvivl om, at første halvleg var klart bedst og hvornår får man lige lov til, at smage whisky fra før 2. verdenskrig? Jeg vil sige at højdepunkterne var de 3 første + Springbanken.

En aften der vil blive husker før TUC-kiksen og Inger-Maries tilbagekomst og ikke mindst det aller vigtigste - stjerne god whisky; o).Jeg ser allerede frem til næste besøg i kælderen, så hvornår skal jeg sætte kryds i kalenderen Claus?

De bedste whisky hilsner

Mikael Ørnsholt-Christoffersen